Del

Coach Kierkegaard

Pia Søltoft - "Kunsten at vælge sig selv" (2015) 

Vi fortvivler. Fortvivlelsen knytter sig til menneskets fejlagtige selvforhold, ikke at ville være det selv men er. Der findes forskellige former for fortvivlelse, med mulighedens fortvivlelse som den i dag mest udbredte. Her er alt muligt, men også ligegyldigt. Vi kender ham som den travle der har for travlt med at præstere og derfor ikke tid til at tænke over, hvad og hvorfor han eller hun præsterer. «Der er tale om fortvivlelse, fordi Den Travle egentlig slet ikke elsker sig selv, sit selv, men kun det selv, han eller hun gør sig til ved at være travl. De elsker et selv der andre har bestemt er elskværdigt på baggrund af en række tidstypiske og dermed relative kriterier, der er særligt fremtrædende i det senmoderne præstationssamfund. Som type er Den Travle som oftest blot en uerkendt Spidsborger, men kan udvikle sig både til en Vindbeutel [en bøyle som beveger seg med vindens retning, red.anm.], der hele tiden skifter mening, eller en Vindsluger, der slet ikke har nogen mening.» Den, der hele tiden skal præstere, genopfinde sig selv, vælge vilkårligheden, er dybest set fortvivlet, men holder den gående ved kynisme og ligegyldighed måske mærket af en tomhed af daglig, depressiv melankoli. Borte er sansen for tingenes varighed, skønhed og bestandighed. Livets mening er parkeret i arbejdet styret af en stadig jagt på nye projekter. Måske er han udmattet? Men er han så træt at han er klar til Kierkegaard, klar til at åbne sig for værdiers alvor, klar til den kunst det er at eksistere?

Les hele anmeldelsen på NyTid.no

(eller her om den er bak en betalingsmur)...

Kierkegaard og tilværelsen

Har ryddet i bøker og kladdeark og funnet notatbøkene der jeg har skrevet om Kierkegaard mens jeg leste boka "Tausheten og øyeblikket". Leste gjennom notatene og finner fremdeles hans "lære om de tre stadier" er interessant. Både hos Kierkegaard og Sartre synes jeg det er sterke paraleller til zen-buddhismens etikk. En etikk jeg er opptatt av og så gjerne vil tilstrebe å leve etter, men som jeg "synder" mot hele tiden... (men det er et mål å kunne leve mer etter en bestemt etikk...)

Kierkegaards" lære om de tre stadier":

 

- Det estetiske

- Det etiske

- Det religiøs

(Kierkegaard sa selv at hans stadie var det estetiske, og der lever jeg selv altfor mye...)

 

 

DET ESTETISKE

Er man på dette stadiet "nyter man livet". Det vakre og driftenes tilfredsstillelse er det som styrer ens liv og gjerninger. Hele tilværelsen er determinert av "driftenes tilfredsstillelse". Tanken på verdiens "ekthet" eller hensynet til den andre, dvs. de etiske overveielser blir skjøvet i bakgrunnen. Egoismen og den personlige livstørst, samt tilfredsstillelsen av denne (livstørst) er det som styrer livsutfoldelsen.

På et tidspunkt, når man blir moden og reflekterende, blir det klart for individet at mange av disse verdiene er illusoriske og uekte og at hensynet til andre må telle. Man kan ikke eksistere alene, men kun i samvær med andre - man må forholde seg til andres rett til livsutfoldelse og begrense sin egen drifts-tilfredsstillelse.

Det estetiske menneske som har erkjent tomheten og "verdimangelen" i denne form for liv, føler seg fortumlet og vil derfor "hoppe over" til det etiske stadiet for å ta ansvar for livet sitt.